Dekorér et julevindue

Papero har 5 store vinduer, der skal emme af julestemning. Det bliver voluminøst og smukt!

Den første jul er altid noget særligt, og derfor vil Papero gå all-in på juleudsmykningen i år. Hele 5 store vinduer ud mod Nansensgade og Vendersgade skal pyntes, så det både lyser op i værkstedet og spreder juleglæde til gaden og vejen.
Charlotte har derfor brug for din hjælp den 2. december kl.10-14, hvor du sammen med andre får frie tøjler og ansvaret for at dekorere et flot julevindue.

I gemmerne er der masser af sjovt, fint og måske en smule gammeldaws julepynt samt ting og sager fra de forskellige billedkunsthold. Der vil også være mulighed for selv at skabe julepynten ud fra alverdens materialer i værkstedet. Så, hvis du lige har en sjov idé til det perfekte juleophæng, eller måske du har en herlig julekugle, der vil tage sig bedre ud i vinduet end derhjemme? Så tag den endelig med!

Arrangementet er gratis og alle, store som små, er velkommen til en deltage i en hyggelig og uformel lørdag formiddag.

Tilmelding er nødvendig, så jeg ved hvor mange hjælpere, jeg får på dagen. Det bliver voluminøst og smukt!