Tegnehold for de 15+

OBS!Vi arbejder på at finde en fast dag til tegneholdet for de voksne- vender tilbage snarest 

 

Hvor finder man et rum til fordybelse, og ligesindede at ‘nørde’ med når det handler om tegning. Papero forsøger sig med et kursus for de over 15-årige, som er mere et mentor og coaching forløb, end det er desideret tegneundervisning. Kom og vær med til at påvirke og forme dette nye voksenhold.

img_20161212_161352

Kurset er til dig, der i forvejen tegner meget og gerne vil blive bedre. Sammen skaber vi et rum til fordybelse, hvor I udvikler jer fra det udgangspunkt I har.

Værkstedet er fuldt af finurlige objekter og hverdagsting, der bliver genstand for vores undersøgelser undervejs. Der arbejdes hovedsageligt med skraveringsteknikker og gråtoner, gennem simple tekniske øvelser, større og mindre opstillinger og projekter som I alle kan have indflydelse på. Vi arbejder med det tekniske håndværk, men også eksperimenterende, og der er åbent for nye idéer.

  • I må gerne medbringe blyanter med forskellig hårdhed ( B-8B ), en sort kuglepen eller tynd spritpen, blyantspidser og evt. viskelæder. Evt. en egen tegneblok.
  • En mappe til tegninger (kan også fungere som tegneunderlag).

 Udfyld skemaet, så bliver I kontaktet.

OBS! Tilmeldingen er først bindende, når indbetaling er foretaget.